Skilte

Hvilket signal ønsker du at sende til dine kunder?

Få et uforpligtende tilbud

Vi er altid parate til at hjælpe dig med dit næste skilt

Kan du sige ja til følgende?
  • Vil du have større synlighed overfor dine kunder?
  • Vil du have mere omsætning?
  • Vil du have din virksomheds navn og produkter bliver kendt i bybilledet?
  • Vil du skille dig ud fra dine konkurrenter?

Så kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig.

Se et uddrag af vores produkter

Vi har i ReklamePlus løst mange skilteopgaver og her finder du et bredt udsnit af vores løsninger

Facadeskilte

Bliv set i gadebilledet

Gør det let for dine kunder at finde dig og skab et godt førstehåndsindtryk. Et facadeskilt er det første folk får øje på og skal derfor altid være et produkt af gode materialer, der på bedst mulig vis beskriver din forretning.

Vi er altid opmærksomme på, at facadeskilte laves med respekt for den bygning de skal monteres på. Når det kommer til facadeskilte, er det kun fantasien der sætter grænsen. Vi leverer og monterer alle former for skilte til din facade. Hvad end det gælder lysskilte, facadebogstaver eller en helt anden løsning. Vi rådgiver og hjælper dig selvfølgelig med at finde det bedste produkt til lige netop din virksomhed.

 

Udfræste bogstaver og logo

Bredt udvalg med en lækker finish

Ønsker du en facade der virkelig signalerer eksklusivitet, er dette en mulighed du bør overveje. Med en fræst løsning kommer du virkelig til at skille dig ud i gadebilledet på en lækker og stilren måde. Vi kan lave alt i fræs, lige fra ædelmetaller, rustfrit stål, skilteplader og opskummet PVC. Mulighederne er mange og løsningerne designes altid ud fra dine behov og ønsker.

Byggepladsskilte

Vis dine projekter frem

Er du i gang med et byggeprojekt, en større renovering eller andet hvor du gerne vil fortælle omverdenen, at det er din virksomhed der bygger – så er byggepladsskilte den rette løsning. Vi printer og montere store som små byggepladsskilte og er altid behjælpelige med sparring på hvordan du bedst bliver eksponeret.

Gadeskilte / A-skilte

Skift budskab hurtigt og let

Vi har et kæmpe udvalg af gadeskilte og displays som vi kan dekorere, så det passer ind til din forretning. Med gadeskilte er det muligt at lave det helt personligt og vi kan også specialfremstille et unikt gadeskilt efter lige præcis dine ønsker.

Pyloner

Kan dine kunder finde dig?

Hvis ikke, så er her muligheden for at blive set på afstand. Om du bor nede af en lang vej eller ud til motorvejen, er dette en unik mulighed for at vise dine kunder, hvor du befinder dig. En pylon tilpasses i størrelse så den opfylder dine behov for bedre at vise vej til dit firma og kan laves i mange kvaliteter og designs. Ønsker du et henvisningsskilt der er fritstående og skaber opmærksomhed, er dette absolut en mulighed i topklasse, da dette kan placeres hvor som helst du ønsker det. Vi har også mulighed for at lave denne løsning med lys i, hvis du ønsker at blive set når mørket falder på.

Udhængsskilt / Galgeskilt

Bliv set på afstand!

Har du butik på byens strøg eller på landet, er her en god mulighed for at skabe fokus på afstand. Med et galgeskilt sikrer du dig at folk får øje på dig før de står udenfor din butik, da dette produkt hænges i en højde, der skiller sig ud og samtidig gør, at din skiltning ikke kun ligger fladt på din facade, men stikker fysisk ud i gadebilledet. Vi har et bredt udvalg af galgeskilte i mange designs og metaller, så du kan få et skilt der passer ind til din designlinje og facade. Vi har også mulighed for at lave denne løsning med lys i, hvis du ønsker maksimal eksponering.

Plade med folieombuk

Simpelt og lækkert

Vi kan forvandle en simpel skilteplade til et mere eksklusivt produkt. Ved at vi laver et ombuk, lægger vi folien omkring skiltet og dækker pladens kant, så man opnår et mere fuldendt indtryk af produktet. Plader med ombuk har en stilren finish og er ideelt til steder hvor man ønsker et mere elegant udtryk.

Oversigts- og henvisningsskilte

Skab overblik

Hos ReklamePlus har vi hjulpet mange virksomheder og undervisningsinstitutioner med forskellige løsninger, så ansatte eller studerende let og hurtigt kan skabe sig et overblik eller finde vej. Hos ReklamePlus har vi stor erfaring med at hjælpe kunden, med at placere henvisningsskilte mest optimalt. Vi laver alt inden for vejvisningsskilte, oversigtsskilte, gulvfolier, pile... ja alt hvad der skal til, for at gøre hverdagen lettere og mere effektivt for dine medarbejdere og første gangs besøgende.

Se et uddrag af vores produkter

Vi har i ReklamePlus løst mange skilteopgaver og her finder du et bredt udsnit af vores løsninger

Lysskilte

For dig der ønsker fuld eksponering

Et lysskilt er et produkt der kommer i mange udformninger og udtryk. Vi kan levere alle former for lysskilte, alt fra en traditionel lyskasse til store facadebogstaver. Fælles for alle vores produkter er, at de selvfølgelig er udført i strømbesparende LED-dioder, så dine omkostninger holdes nede på et absolut minimum.

- Facadebogstaver med lys i kan udformes til at ramme lige præcis det udtryk du ønsker dig, det kan bl.a. laves med brede kanter der virkelig tydeliggør 3D-effekten eller mere neutralt med en lille kant så det sidder diskret på din facade. De kan laves med lys i siden, front eller bag bogstaverne… Det kan blive lige som du gerne vil have dem.

- Lyskasser kan bl.a. udformes som fræst plade med en akryl, hvor lyset kommer igennem eller som ren akrylløsning monteret med folie, der enten blokerer lyset eller lader det komme igennem der hvor du gerne vil skabe fokus. Igen er det dine ønsker der bestemmer produktet.

- Udhængsskilte med lys i, er også en mulighed hvis man ønsker større eksponering end et alm. udhængsskilt. Her har du igen et hav af muligheder og vi tilpasser selvfølgelig skiltet efter dine behov og ønsker.

Mulighederne i denne kategori er mange, så hvis du overvejer et lysskilt, så du også opnår reklameværdi når mørket falder på, så er du velkommen til at kontakte os, så vi bedst muligt kan vejlede dig til dit drømme skilt.

Sådan kommer vi i gang med
dine skilte hos ReklamePlus
1. Afklaring

Vi afklarer sammen hvilket signal du ønsker at sende og hvilket formål der skal være for dit nye skilt. Vi tilbyder også at komme på et virksomhedsbesøg for at se omgivelser, muligheder m.m. Når vi har afklaret ovenstående, begynder vi at dykke mere ned i detaljerne om skiltet.

2. Form & design

Nu er vi klar til at tage stilling til hvilken form, type og design du ønsker. Denne beslutning har et hav af muligheder. Men bare rolig, vi står klar til at hjælpe dig. Bl.a. kan der vælges facadeskilt med udskårne bogstaver, med og uden lys ...

3. Oplæg

Når vi sammen er kommet frem til hvilket skilt, design og dertilhørende mål, begynder vi at udarbejde et oplæg til din nye skilteløsning. Dette skal endeligt godkendes af dig, inden vi sætter den i produktion.

4. Produktion & Montering

Når vi har modtaget endelig godkendelse på vores oplæg, igangsætter vi produktionen af dit nye skilte. Leverings- og produktionstid afhænger af flere faktorer, såsom krav og model. Når vi ved dette, aftaler vi sammen hvornår det kan lade sig gøre at montere skiltet hos dig. Vi leverer altid til tiden og sætter en dyd i at overholde vores aftaler.